Kunne intet mindre end et kongeligt svøb gøre sig.
Derfor kastede jeg mig hovedløst ud i projekt “Det hele kongerige” efter min veninde havde vist mig det og spurgt om jeg mon kunne lave det – naturligvis kunne jeg det! Ingen problem! OG DOG….
Her i sort hvid – for det lå jo på min lyserøde madras, det så jo nollert ud.
For jeg tror egentlig gerne min veninde ville have haft et til sin lille prins, men der må jeg nu – efter processen – give fortabt, for aldrig i mit liv har jeg oplevet et så langvarigt og i sidste ende, kedeligt projekt….
Skal jeg nu være bundærlig, så synes jeg selv det er blevet skide flot og jeg er imponeret over dets udseende og hvordan det føles i hænderne. Når det så er sagt… Så er det ikke et projekt jeg regner med at komme til at lave nogensinde igen.
Det her ser mega svært ud, men når man først har fundet ud af at det er okay at der er huller i (ja, jeg var oprigtigt nervøs de første fire runder). Men når man først har fanget det, så er det rigtig nemt.
Hvorfor tænker du nok? Jo ser du, som med så mange andre strikkeopskrifter, virker det nærmest uoverskueligt og latterligt svært. Men med rådet “gør nøjagtigt, vitterligt helt nøjagtigt som der står” fra min kollega, så blev det meget nemmere. Og i samråd med min mor knækkede jeg koderne, det var sjovt. Når det så var gjort, så var det et langsommeligt og langtrukket projekt baseret på gentagelse efter gentagelse. Det er vitterligt tre ting du skal og det gør du så bare i de der små 100 timer jeg havde indtryk af det tog at lave det.
Tror du så fejlagtigt at det er et projekt du kan slå hjernen fra til – så tro om igen, for der er alligevel små varieteter som ser ud af meget, hvis ikke du gør det rigtigt. Det lærte jeg på den hårde måde.
Spidserne her laves over 10 pinde, det kunne jeg ikke forstå kunne lade sig gøre, men da det går op for mig, at jeg med pindene skifter retning og kører rundt om arbejdet og ikke ud fra arbejdet. Så gav det pludselig mening – så hver spids er de ti pinde der er beskrevet. Dem gentager men så bare 200 gange.
Men, men, men…. Nu er det færdigt, jeg er stolt men også lettet over at kunne gå igang med nye projekter (af mindre skala). Jeg må sige jeg er imponeret over hvad det opskylning og pres kan gøre for tæppets udseende, og det er noget jeg vil tage med mig videre i min strikke karriere, for hold nu op! Der er en verden til forskel!
Den inderste firkant her, blev faktisk nærmest dobbelt så stort da jeg havde skyllet op og lagt op til pres.
Jeg tog simpelthen tæppet ind imellem min madras og topmadras og lagde bare masser af håndklæder imellem så mine madrasser ikke blev våde. Det fungerede rigtig fint!
Skriv endelig i kommentarerne også gerne hvis I selv er igang med projektet så skal jeg prøve at hjælpe så godt jeg kan 
Er du ikke afskrækket af mit indlæg – det håber jeg da ikke (jeg var bare overrasket) så kan du finde opskriften her: Det hele kongerige
